Over 90 procent af europæiske virksomheder ser online leadgenerering som vækstområde

  • Kun 38 procent føler, at de udnytter det effektivt
  • Nye undersøgelser viser, at online leadgenerering nu anses som et slagkraftigt alternativ til traditionelle markedsføringsmetoder
  • Metoden gør skandinaviske virksomheder i stand til at indsamle store mængder kundeemner med afgivet samtykke - hurtigt

En ny, stor undersøgelse fra Clash-Media, der er en førende europæisk virksomhed inden for online leadgenerering, har vist, at over 90 procent af europæiske virksomheder ser online leadgenerering som et vækstområde og regner med, at det vil udvikle sig til at blive en vigtig markedsføringsmetode i løbet af de næste tolv måneder. Alligevel føler kun 39 procent af virksomhederne i Europa, at de udnytter markedsføringsmetoden effektivt. Online leadgenerering, der blev lanceret på det skandinaviske marked af Clash-Media tidligere i år, giver virksomheder mulighed for at indsamle store mængder kvalitetskundeemner, som har givet samtykke til markedsføringen, på en hurtig og effektiv måde.

Undersøgelsen, der blev foretaget af det førende analyseinstitut E-consultancy for Clash-Media, viste, at 75 procent af de adspurgte nu ser online leadgenerering som et afgrænset område inden for online markedsføring, selvom kun få bruger det effektivt. I Skandinavien skal virksomhederne efterleve den strenge skandinaviske lovgivning, efter hvilken det er forbudt at rette direkte henvendelse til forbrugere i markedsføringsøjemed, medmindre de udtrykkeligt har givet samtykke til det (opt-in). Clash-Medias procedure i forbindelse med online leadgenerering er dog fuldt ud baseret på samtykke fra forbrugerne og lever op til de strenge regler for permission marketing i Skandinavien, hvilket betyder, at Clash-Media øjeblikkeligt kan begynde at skabe salgsmuligheder for skandinaviske virksomheder i alle størrelser og på alle markeder. De indsamlede data bliver renset og verificeret, før de leveres til kunderne til en pris per kundeemne (cost per lead eller CPL).  

"Mange virksomheder kan se fordelene ved denne ekstremt målrettede form for markedsføring, men få udnytter metodens potentiale til fulde," kommenterede Simon Wajcenberg, adm. direktør i Clash-Media. "Virksomhederne har brug for at indse, at online leadgenerering er en ekstremt stærk markedsføringsmetode og ideel, hvis du har brug for at bruge permission marketing".

"Clash-Medias online leadgenerering er også perfekt til integrering med andre markedsføringsmetoder for at få en samlet markedsføringsløsning," fortsatte Simon Wajcenberg. "Intet redskab vil nogen sinde være 100 procent effektivt, og måden at opnå de bedste resultater på er at indse, at mange metoder har deres egne individuelle fordele. Online leadgenerering er ikke kun effektivt i sig selv. Metoden kan også fuldt understøtte andre kampagner i dit marketingmix. Den er ekstremt målrettet og økonomisk - kunderne kan angive hvilke typer kundeemner, de gerne vil have, baseret på deres målgruppe - for eksempel kvinder over 25, som er bosat i København. Denne fleksibilitet betyder, at alle de leverede kundeemner er yderst relevante, og at virksomhedslederne hele tiden kan holde øje med markedsføringsbudgettet, hvilket er afgørende, når det handler om at bevare en integreret markedsføringskampagne."

Om Clash-Media:
Clash-Media er et førende performance-baseret marketingfirma med teknologi, der forbinder leverandører med forbrugere gennem sin generering af salgsemner og via sit netværk af partnere. Clash-Media genererer salgsemner via et netværk af egne websites og relationer til førende forlag. Det benytter forskellige online marketingstrategier, herunder også optimering af søgemaskiner, e-mail-marketing og skærmreklamer, til at finde kvalificerede salgsemner til virksomheder.

Læs mere på www.clash-media.com

Jennifer Timms
IBA - PR for Clash-Media
Tel: +44 (0) 1780 721 433
Email: jtimms@iba-europe.com

Simon Wajcenberg
Clash-Media, Scandinavia
Tel: +45 3338 4400
Email: simon@clash-media.com


Issuers of news releases, not Targetwire, are solely responsible for the accuracy of the content.